Mindeord over Ellen Elizabeth Dissing-Madsen, Ø. Lyby: Bedstemor! Du har hjulpet alle sårede mennesker igennem livet. Men nu, hvor du er hos Gud, efterlader du mange sårede. I dit hjerte var der plads til alle. Når man var sammen med dig, kunne man føle, man var noget. Alle fik et smil på læben, når du var i nærheden. Du vil blive husket som den mest vidunderlige person på jorden. Da Aida og jeg var små, tilbragte vi de fleste weekender hos dig og bedstefar. Det var dejlige tider. Jeg husker, at vi altid var så ivrige efter at hjælpe til. Vi ville gerne være voksne. Men nu hvor barndommen er ved at være ovre, sidder to teenagere og savner deres bedstemor. Alle de gode tider, vi havde sammen. Om aftenen hvor vi sad og hyggede os med te og »gode råds« kager, som du og Aida havde bagt. Vi hyggede os rigtigt. Den største ting, jeg virkelig har lært af jer, er, at vi kan nøjes, men nogen bliver nødt til at nøjes. I havde russiske fattige børn på ferie hos jer. I gav dem varme og kærlighed. Børnene havde nu en chance for at være noget. Og du, bedstemor, du stod i køkkenet og lavede mad til 30 børn hver uge. Jeg var stolt af at kunne sige - ja, Dan og Ellen Dissing-Madsen er mine bedsteforældre. Jeg er så stolt af alt det, I har gjort for andre mennesker. Bedste! Du tænkte altid på andre før dig selv. Du manglede ikke noget, du ville ikke bruge penge på dig selv. Sommetider blev bedstefar nødt til købe noget til dig. Jeg har aldrig set to mennesker elske hinanden som jer to. Når bedstefar drillede dig, smilte du bare. Jeg kunne se, I var lykkelige, 35 år er mange år. Når jeg engang bliver »stor«, vil min drøm være at få et så godt ægteskab som jer. I. er mine forbilleder. Jeg elsker jer. Bedstemor! Den 21. marts 2009 kl. 14.57 vil aldrig glemmes. Din sidste dag på denne jord. Jeg sad og rørte ved din hånd, da dit tunge åndedræt pludselig var væk. Jeg kunne ikke fatte det! Hvordan kan et så godt menneske forlade jorden. Tårerne trillede. Jeg kiggede på dig og kunne se. at du havde fundet fred. Nu, hvor du er i himlen og en familie står tilbage og savner sin bedstemor, er det hårdt. Men alle de gode minder er der. Vi kunne snakke om alt. Bedste, det var ikke sikkert at jeg viste det tit, men bedstemor, jeg elsker dig. Dit glade smil smittede af på alle. Jeg lover dig, bedstemor, at vi nok skal passe godt på bedstefar. De sidste to år har været hårde for os alle. Men de sidste to måneder kan slet ikke beskrives. Du lå ude på Hospice Limfjord. Og der sov du stille ind med din elskede mand, din datter og dit barnebarn ved din side. Dagen efter var dit ønske opfyldt, alle dine børn var samlet omkring dig med den svære fortid lagt bag. Bedstemor! Vi elsker dig og savner dig. Du vil altid være i vores hjerter. Dit barnebarn, Daniella Østergaard. ___________________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________________

Mindeord Ellen Hauge Dissing-Madsen, du vil altid være i mit hjerte. Du er det menneske, der har betydet mest i hele mit liv, det vil du blive ved med. Du vil være meget savnet i hverdagene, fødselsdagene og juledagene. Da jeg var lille, var det dig og mig, der stod i køkkenet. Du med alle dine gryder, du skulle mætte de mange børn fra Hviderusland, og jeg med et lille skærebræt og en kniv og skar salat og pølser ud. Jeg husker det, som var det i går, at du og jeg stod i køkkenet og førte den ene samtale efter den anden, for snakke det kunne vi begge to, og vi kunne lide det. Køkkenet var det sted, hvor vi befandt os meget af tiden. Vores speciale var dog at lave vores berømte småkager, »gode råd«. Jeg stod med den lille maskine, som skulle give de smukke mønstre, hvor du lavede formerne, som jeg skulle lægge på den varme maskine. Bedstefar skulle altid smage vores fantastiske kager, så jeg rendte ned til bedstefar på kontoret med en tallerken med »gode råd«. Jeg elskede at gå op af dig, og lære fra dig. For du lærte mig mange ting, du lærte mig at se fra andre vinkler i livet. Du forklarede tingene på en måde, som ingen nogensinde vil kunne forklare tingene på. Så forståelig, så rolig og så varm. Du lærte mig, at jeg ikke skufle frygte noget som helst i livet, at jeg skulle tage det hele med et glad smil. Du lærte mig også, at i stedet for at være vred på andre, så smid vreden væk og vær glad. For det er synd at bruge livet på at være vred. Da musikholdet fra Rusland skulle ud på en tur, tog vi to med. Da vi skulle sove, fik jeg lov til at sove i den øverste køje, og du i den nederste. Men da vi så skulle sove, kom jeg med den undskyldning, at jeg var bange for at falde ned og ville ned til dig for at sove, Men vi vidste begge to, at den egentlige grund var, at jeg ville sove sammen med dig. For det var det bedste, jeg vidste, bare at kunne lægge mig ind til dig og vide, at jeg med dig altid kunne være tryg. Vi to har altid haft et specielt forhold til hinanden. Jeg var din, og du var min. Sådan har det altid været, sådan vil det også blive ved med at være, uanset hvad. Når jeg var ked af det og manglede bedste, så var du der altid. Du var der altid til at lægge armen om mig og fortælle mig, at det hele nok skulle blive godt igen. Vi to kunne jo snakke om alt, der var ikke noget med låg over mellem os to. Der var ingen, der forstod mig bedre end du. Der er ingen, der kan erstatte din plads. Du vil altid være i mit hjerte. Du er et af de bedste mennesker, jeg nogensinde har kendt. Det, du har udrettet sammen med bedstefar, det er så stort og godt. Folk kan jo sagtens sige, at de vil hjælpe folk, men noget andet er faktisk at gøre det. For det var jo det, I gjorde, at hjælpe andre mennesker, der havde brug for hjælp. Der sidder mange mennesker rundt i hele verden i dag, som I har hjulpet til at få et godt liv. Nogen med større taknemmelighed end andre. Men pointen er, at det I har udrettet, det er i vores øjne umuligt. I vil altid være parret, der gjorde det umulige. Bedste, du vil blive meget savnet i mit liv, din blide rolige stemme. Dit smil til verden: Du var som en bedsteveninde for mig. Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Det gjorde ondt at se dig på den måde, de sidste måneder. Jeg og mange flere ønskede, at du ville få det godt igen. Jeg havde jo fundet en kæde med en grøn sten, som skulle give dig håb. Jeg holdt dig i hånden og holdt den grønne sten ind mod vores hænder. Aldrig har jeg håbet så meget. Men nu er du gået til ro efter godt liv, det piner os alle at skulle indse, at vi ikke kommer til at se dig i hverdagene mere. Men du vil aldrig blive glemt, for det er umuligt at glemme dig. Jeg elsker dig, du er den bedste! Dit ældste barnebarn, Aida

21.3.2009

Dienesmindes Venner